Velkommen til Sikamut – Når Naturens gaver bliver til hverdagens luksus

Her på kontoret hos Sikamut – som er grønlandsk og betyder “hos Charlotte” – hylder vi smukke naturmaterialer, godt håndværk og varer af højeste kvalitet.

For os handler det om at kombinere det bedste fra naturen med de historier, der binder mennesker sammen, krydret med oplevelser fra steder, hvor himmel, hav og fjeld mødes.

Et sted, hvor tiden står stille

Det er der, hvor den salte havluft blandes med duften af frisk græs og fjeld.

Hvor hjertes længsler får lov at tie, og hvor fred og ro hersker – et sted, hvor uret får en tiltrængt pause fra de hektiske tider, vi ellers lever i.

“Det er derude, i naturen, vi finder vores styrke,” som man siger i Grønland.

Fra naturens hænder til dine

Her finder erfarne fangere, fiskere og opdrættere de naturmaterialer, som dygtige designere og håndværkere forvandler til de smukkeste kreationer.

Skabt med sjæl – båret med stolthed

På systuerne, hvor generationer af erfaring og håndværk mødes, bliver rå naturmaterialer til eftertragtede varer, som både den ukuelige grønlænder i Qaannaq og det travle forretningsmenneske i New York sætter pris på i deres hverdag – uanset hvor forskellig deres liv er.

Det kræver mere end fantasi

Det kræver fantasi at forestille sig, hvordan et stykke vådt, fedtet skind eller en klump uld fyldt med grene og græs kan blive forvandlet til en elegant taske, en smuk støvle eller et skønt sjal.

Og det kræver erfaring og flid at skabe kvalitetsprodukter, som tåler at blive brugt hver dag.

Med respekt for naturen og dem, der lever af den

Det kræver viden, dygtighed og en respekt for moder jord at vide, hvor de rette fangstpladser er, hvilke ruter dyrene tager på deres årlige vandringer eller blot at være en samvittighedsfuld opdrætter.

Fangere, fiskere og opdrættere arbejder hver dag for at sikre, at både naturen, dyrene og kommende generationer får den opmærksomhed, de fortjener.

Historier der fortjener at blive hørt

Det er de historier – om mennesker, dyr og natur – som vi elsker at dele, og vi mener, de fortjener at blive hørt af mange flere gode mennesker i denne vidunderlige verden.

Det hele begyndte med at jeg skulle lærer at sy i sælskind

og så opdagede jeg hvor mange andre skønne naturmaterialer Det Høje Nord har at byde på:

Fangeren Adam fra Aasiaat med sin flotte fangst

Sælskind fra Grønland

I generationer har det grønlandske folk levet i tæt samspil med naturen. Fangsten handler ikke om fornøjelse, men om at brødføde familier og bevare livsgrundlaget.

Fiskeri og fangst er fortsat en vigtig del af både økonomien og kulturarven.

Sælkød er en naturlig spise i Grønland – og skindet, som før gik til spilde, bliver nu forædlet med respekt hos Great Greenland.

Derfor er sælskind ikke blot smukt og varmt – det er også et ægte og ansvarligt valg, der støtter både mennesker, traditioner og natur i Nordatlanten.

Fiskelæder fra Færøerne

I de nordatlantiske samfund – på Island og Færøerne – har man formået at forvandle noget så ydmygt som fiskeskind til et æstetisk og holdbart materiale.

Det, vi kender som glinsende og fugtigt fra fiskehandleren, bliver her til smukt forarbejdet fiskelæder med karakter, struktur og styrke.

I stedet for at kassere de mange fiskeskind fra lakseindustrien, vælger man at forædle dem med omhu og respekt.

Resultatet er et naturligt materiale, blødt og slidstærkt, med fine mønstre, skabt af naturen selv.

Brugen af fiskelæder har dybe rødder i nordiske traditioner.

Det er en arv, vi nu ser videreført af dygtige designere, som med kreativitet og sans for bæredygtighed skaber moderne tasker og accessories.

Det er et smukt eksempel på, hvordan vi med respekt for naturen og vores kulturarv kan skabe noget nyt og meningsfuldt.

Færøerne

Rensdyrskind fra Norge

I Laplands barske, smukke landskab lever samerne stadig i tæt fællesskab med deres rensdyr – som generationer før dem.

Rensdyrkødet bliver forarbejdet og solgt, mens skindet – et naturligt biprodukt – udnyttes med respekt.

Rensdyrskind er blødt, slidstærkt og har en enestående isoleringsevne, takket være dets hule hårstrå.

Derfor bruges det ofte som liggeunderlag, siddehynder eller i fodtøj – hvor det på naturlig vis holder kulden ude.

Et smukt eksempel på et liv i balance med naturen – og på en kultur, der forvalter sine ressourcer med omtanke og dygtighed.

Moskusuld fra Det Høje Nord

Moskusulden hører til blandt verdens mest eksklusive naturfibre – og også blandt de mest krævende at fremstille.

I Grønland indgår moskusskind som en del af den traditionelle, bæredygtige jagt.

Her bliver skindet nænsomt renset, og den værdifulde uld udvundet.

Det er et arbejde, der kræver tid, tålmodighed og stor omhu.

Kun den bløde underuld kan bruges – og den skal møjsommeligt skilles fra de stride dækhår, som beskytter dyret mod det barske klima.

I dele af Canada opdrættes moskusokser med samme respekt, som vi kender fra fårehold. Her kan ulden høstes et par gange årligt, uden at skade dyret.

Moskusulden forvandles siden til noget af det fineste uldtøj, der varmer uden at kradse.

Et bevis på, at naturen – når vi forvalter den med omtanke – giver os noget af det mest værdifulde og smukke man kan ønske sig.

Lammeskind fra Nordatlanten

Siden vikingetiden har får græsset i de nordatlantiske landskaber – på Færøerne, i Island og Grønland. Disse nøjsomme dyr har tilpasset sig det barske klima og lever i harmoni med naturen omkring dem. De er en del af vores fælles nordiske kultur-og naturarv.

Tidligere blev uld og skind ofte betragtet som affald og brændt, fårene blev primært opdrættet til føde.

Heldigvis har synet på dette forandret sig. I dag ser vi igen værdien i den nordiske uld – en naturlig ressource, som vi med rette kan være stolte af.

Hos SikaMut føres denne respekt for naturen videre. Deres lammeskind er garvet uden brug af nikkel og krom – til gavn for både mennesker og miljø. Det er et smukt eksempel på, hvordan vi med omtanke kan forene tradition og bæredygtighed.

Måske tænker du lige nu:

  • Sælskind er flot, men kan jeg godt tillade mig at gå med det?
  • Hvad skal jeg sige til mine venner, når jeg går i skind- og pelstøj?
  • Er det overhovedet lovligt at købe sælskind?
  • Hvorfor vælge uld, skind og ægte pels, når jeg kan vælge syntetisk pels og recycled tekstiler?

Hos Sikamut ønsker vi ikke blot at dele fortællingen om det, vi kalder Nordatlantens Guld – men også at skabe rum for dialog og forståelse.

For netop disse spørgsmål er både naturlige stille og vigtige at få svar på.

Ser du:

De nordatlantiske fangsttraditioner bygger på respekt – for naturen, for dyrene og for de kommende generationer.

Man høster med omtanke, så der også i fremtiden vil være sæler, fisk og andre fangstdyr i havet omkring os.

Samtidig bliver biprodukter som skind, pels og uld nænsomt forarbejdet til smukke og bæredygtige produkter.

Ting, vi kan bruge med glæde i hverdagen – hvor funktion, æstetik og ansvar går hånd i hånd.

Hvis du ønsker at dykke dybere ned i fortællingerne bag materialerne, kan du læse mere på vores blog.

Se det med deres øjne

Sælskind er et produkt som kommer fra bæredygtig fangst.

Denne film kan måske være med til at give dig et indblik i en jæger fra Grønlands liv og give dig en forståelse for, hvorfor det er ok at gå med sælskind. Han hedder David.

Grønland har formelt fået lov til at eksportere sælskind både til lande i EU af EU-Parlamentet. – Læs mere her.

Grønlandske David er fanger og fortæller om grønlandsk sælfangst

Intet går til spilde, når vi vælger med hjertet og handler med respekt.

Husk på at skind egentlig blot er et biprodukt – et stykke affald, der forvandles til noget smukt og værdifuldt gennem bæredygtig fangst.

Skind er et materialevalg, der kan genbruges og re-styles, i modsætning til billige alternativer eller kunstpels – som desværre ikke er så miljøvenlige, som mange måske tror i den bedste mening.

Skind og uld er biologisk nedbrydeligt og belaster ikke miljøet, når det kasseres.

Det er materialer, der er i harmoni med naturen.

Når vi vælger godt håndværk, kvalitetsmaterialer og tidløst design, skaber vi produkter, der både glæder nu og kan være en del af dit liv i mange år fremover.

Vores tøj er noget vi skal være stolte af at have på, og det skal kunne holde til at blive brugt igen og igen.

Skind og naturmaterialer er et godt tilvalg til det gode liv

– så længe det bliver brugt med omtanke for naturen og respekt for de fremtidige generationer.

Vi må erkende, at der er en grænse for, hvor meget skind én familie kan forbruge.

Til gengæld er behovet for kød – for at mætte maverne – noget, der altid vil være nødvendigt. Især i de mere barske egne af verden, som det Høje Nord, hvor klimaet ikke tillader os at dyrke afgrøder, som man gør i varmere himmelstrøg.

Derfor:

har Sikamut valgt at tage ansvar og hjælpe med at udnytte fangernes, fiskernes og opdrætternes “rester eller affald” – sælskind, uld og fiskeskind – så vi kan give disse værdifulde materialer nyt liv.

Vi ønsker, at flere skal få kendskab til dem og glæde sig over dem, i respekt for naturens balance og menneskets arbejde.

Skind fra bæredygtig fangst

EU og Green Peace støtter op om de
grønlandske fangeres arbejde.

Del betalingen

Dele køb/betaling op i op til4 rater med Anyday eller Viabill
for at fordele din inversering.

14 dages prøvetid

Risikofri prøvetid 14 dage fra modtagelse
( ja, i stedet for de sædvanlige 14 dages returret)

Unik gaveindpakning

Alle ordre bliver pakket pænt ind. Det gør så
godt for en selv at få en gave også selv om man selv har købt og betalt
for den, men det er jo luksusvarer og det må godt belønnes med en glad

Charlotte

Velkommen til Sikamut

Skriv til os her, hvis der er noget vi kan hjælpe dig med, ikk'?

Powered by WpChatPlugins